Ansvar
Vores ansvar
Som malervirksomhed har vi et samfundsansvar, vi gør meget for at leve op til. For at optimere de steder vi kan, bruger Malerfirmaet Evald Sørensens Eftf. kun kvalitetsmaterialer og stiller krav til, at disse er produceret etisk og miljømæssigt korrekt.
Stort set alt maling, vi benytter, er Svanemærket og stemplet af Astma- og allergiforbundet. Det er dels vigtigt i relation til vores ansvar for miljøet, men også ift. vores medarbejdere, hvis sikkerhed og arbejdsmiljø vi altid prioriterer højt.
Fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
Vi har altid lærlinge ansat, da vi ser det som vores ansvar at give unge, ambitiøse mennesker muligheden for at kunne uddanne sig i en ordentlig virksomhed, som gerne vil videreføre de stolte håndværkstraditioner omkring malerfaget.
Hos Malerfirmaet Evald Sørensens Eftf. gør vi, hvad der er muligt, for at arbejdsprocessen bliver så fysisk skånsom som muligt. Det psykiske arbejdsmiljø er mindst lige så vigtigt som det fysiske. Derfor imødekommer vi altid de ansatte ift. til deres behov, så alle føler sig godt tilpas på vores arbejdsplads.
Vi står inde for vores virksomheds kvalitet. Derfor har vi både en tillidsmand og en arbejdsmiljørepræsentant ansat i firmaet. Derudover arbejder alle ansatte under dansk overenskomst.